Hvad kvinder og mænd drømmer om

Sammenligne alle netdatingsider nu

 

Date uiteten

Inden man går til tasterne for at skrive en kontaktannonce er det rart at blive klogere på, hvad kvinder og mænd egentlig drømmer om, når de sådan skal være helt ærlige. Og det er der faktisk lavet mange undersøgelser af, men lad os først se på et par annoncer fra Dating.dk.

Her er for eksempel, hvad en 40-årig kvinde fra Sønderjylland drømmer om:

 

  • ”Jeg tænder på store, stærke selvsikre mænd, der smækker salondøren op, tager et hurtigt view i lokalet, spotter mig og med faste skridt går hen og kaster mig op på skuldrene og fører mig bort på sin ganger.”
  • Og her er, hvad en 21-årig pige fra Østjylland forestiller sig, når hun møder den perfekte fyr:

  • ”Du putter dig ind til mig og ser på mig med dine smukke øjne. Jeg aer dig på kinden, imens du lægger hovedet på skrå. Du ser op på mig med et lille smil. Og lige dér forstår vi hinanden. Du kan ikke sige det, men jeg kan læse det i dine øjne”.
  • Sammenlign så med denne 24-årige fyr, der simpelthen bare skriver:

  • ”Du skal være Miss Perfect”
  • Eller denne 45-årig mand fra Sydsjælland, der kun skriver to linjer i sin annonce, men man når alligevel at forstå, at hans hund spiller en central rolle for partnervalget:

  • ”Er her mon en sød og kærlig kvinde til mig? Jeg elsker naturen og kommer der meget. Jeg har en lille sød hund. Den skal der også være plads til. MVH. Pæn Mand”

 

To amerikanske forskere, Douglas Raybeck og Kris Paap har ligefrem analyseret og lavet statistik omkring, hvad folk skriver i deres kontaktannoncer. Deres forskning er ganske vist baseret på kontaktannoncer i avisen, men de giver alligevel en god idé om, hvad vi søger. Undersøgelsen er foretaget igennem 18 måneder med annoncer fra den typiske middelklasseavis Observer-Dispatch i Utica, en by på 70.000 indbyggere midt i staten New York.

Det første, der slog de to forskere var, at langt flere mænd end kvinder undlod at nævne deres kropsbygning, mens de selv samme mænd samtidig pointerede, at netop kropsbygningen var væsentlig i forhold til den partner, de søgte. Samtidig viste det sig, at de fleste kvinder fortalte om deres kropsbygning. Selv, når de var tykke.

Faktisk viste det sig, at antallet af kvinder, der beskrev sig selv som ”store” eller ”runde” svarede ganske godt til antallet af mænd, der specifikt søgte en kvinde med ”noget på sidebenene”.

Antallet af dem, der beskrev sig selv som kraftige, og antallet af dem, der søgte kraftige partnere var faktisk lige så stort som antallet af dem, der beskrev sig selv som slanke og antallet af dem, der specifikt søgte en slank partner.

Ser vi bort fra kropsbygningen var der noget andet, der også slog de to forskere. Langt flere mænd end kvinder fortalte nemlig, hvilket job, de havde, og langt flere kvinder end mænd søgte omvendt efter en mand med ”orden i økonomien”.
Begge parter interesserede sig for, hvilken type den fremtidige partner skulle være, men kvinderne gik ifølge annoncerne langt mere op i den side af sagen, end mændene. I lige så høj grad som mændene var interesseret i kvindernes udseende, var kvinderne interesseret i mændenes typer – og her handlede det om egenskaber som ”sans for humor”, ”begge ben på jorden”, ”intelligens”, ”romantisk indstilling” og ”ærlighed”.

Hvad angik ”interesser” var kønnene dog enige. Begge køn søgte nemlig en partner med samme interesser som dem selv, og her blev konklusionerne næsten komiske.
At dømme efter annoncerne elsker de fleste amerikanere nemlig naturen og bruger den helt overvældende meget. Det handler om trekking og camping, og selv om der er flere hundrede kilometer fra Utica til atlanterhavskysten, så skrev mange, at de elskede lange gåture hånd i hånd langs stranden. Helst ved solnedgang.

Kvinderne var også specielt vilde med ”romantiske middage og tæt dans” – og hvis det ikke lige handlede om ture langs stranden, var både mænd og kvinder vilde med stille aftener i hjemmet. Ikke – hvad der ellers ofte er realitet – foran fjernsynet, men i stedet foran ”en knitrende pejs.”

kinatro

På den måde svarer Douglas Raybecks og Kris Paaps konklusioner nøje til de store undersøgelser, der er lavet i de seneste 50 år omkring, hvad kvinder og mænd foretrækker. Hvad enten vi bryder os om det eller ej, så lyder det nemlig, at mænd ofte søger yngre kvinder, der helst skal svare til det, som manden opfatter som fysisk attraktivt – det kan dog både være tykt eller tyndt. Heller ikke kvinder har trods ligestilling og flere nuancer mellem kønnene ændret ret meget på deres ønsker til en mand. Hun er nemlig interesseret i økonomisk stabilitet og følelsesmæssig samhørighed.

En nyere undersøgelse viser dog også, at begge køn interesserer sig meget for, hvilken personlighed deres partner har. Men bortset fra den nuance er der ikke meget, der har ændret sig igennem de seneste mange år, når folk bliver bedt om at karakterisere deres drømmepartner. Det skulle da lige være, at flere søger en ”ikke-ryger” i forhold til for 50 år siden.

Til sidst konkluderer Douglas Raybeck og Kris Paap, at kontaktannoncer i aviserne ser ud til at adskille sig lidt i forhold til kontaktannoncer på Internettet. På Internettet virker kvinderne nemlig langt mere selvsikre og ressourcestærke og har mange flere krav til deres partner, end de giver udtryk for i avisen. Det kan skyldes, at det er andre typer kvinder, der bruger Internettet, end de, der i sin tid og måske stadig bruger aviserne.

For at blive klogere specielt på danske forhold, kan det være sjovt at læse Rita Naabyes bog ”Med kærlig hilsen, billet mrk.nr.sex” fra 1998. Rita Naabye er en ældre kvinde, der har stor personlig erfaring med aviskontaktannoncer siden 1970erne. Hun konstaterer, at ”mænd i hvert fald ikke er interesserede i at møde en kvinde, der har problemer. Hun må heller ikke være uinteresseret i sex, selv om mændene i mange tilfælde ikke selv er i stand til at honorere de krav, som en erotisk affære ville stille til dem,” som Rita Naabye skriver.

At alle de firkantede konklusioner om mænd og kvinders lyster dog alligevel ikke holder, kunne Rita Naabye konstaterer, da hun på et tidspunkt satte en annonce i avisen med følgende ordlyd:

  • ”62-årig kvinde, tyk, ikke særlig køn, og med masser af problemer, søger en stabil, jævnaldrende ven. Jeg interesserer mig ikke ret meget for sex, men satser mere på et psykisk fællesskab. Skal det være os to, der sammen drøfter og hjælper hinanden med at løse vore problemer over en hyggelig kop aftenkaffe? Dine øvrige interesser skal du fortsat have lov at dyrke, når bare jeg slipper for at gå med til eventuelle fodbold- eller boksekampe”.

Hun fik ikke mindre end 67 svar på den annonce!

Fordelene ved Startdating.dk

Søg Hvad kvinder og mænd drømmer om på Start Dating. På Startdating.dk kan du sammenligne alle datingsider i Danmark. På Startdating.dk  kan du søge ved, at vælge forskellige kriterier, sammenligne alle datingsiderne og finde den der passer dig bedst. Du kan for eksempel vælge blandt højt uddannede, seniorer eller Kristne. På startdating.dk kan du sammenligne omkring 20 datingsider.

Du kan også læse om bruger reaktioner, bedømmelser og erfaringer fra Hvad kvinder og mænd drømmer om. På denne måde får du en rimelig ide om alle de datingsider startdating.dk tilbyder. For hver dating side har vi også fået en ekspert til at skrive en bedømmelse for hver af siderne samt give en overordnet karakter.

For mange mennesker der har erfaring med online dating, er det vigtigste for dem, at de ved der sidder en person i samme båd bag skærmen. Der er stadig for mange datingsider med falske profiler. Startdating.dk har lavet notifikationer om datingsider der indeholder mange falske profiler, og inkluderet dette i den overordnede bedømmelse af hver dating side.

Du vil finde alt om Hvad kvinder og mænd drømmer om på Startdating.dk. Start sammenligning og begynd at date!

 

Sammenligne alle netdatingsider nu